Post by Fatum on Feb 12, 2012 11:59:18 GMT -5
Vi læser dem, vi ser dem og vi skriver dem.
Vi bor desværre ikke i en verden, hvor stave- og andre grammatikfejl er til at undgå - faktisk vil du se færere fejl inden for skolen end i omverdenen. Journalister, buktiksekspedienter, bagere og alle de andre danskere, som tumler rundt derude.
Jeg vil i en ny guide-serie lære jer lidt om nogle af de fejl, som vi ser oftest på rollespilsider. I denne udgave vil vi se på substantiver.
HVAD ER ET SUBSTANTIV?
Det er jo det første spørgsmål - nogle af jer husker det nok fra folkeskolen. Andre (deriblandt jeg selv) husker ikke disse latinske navne, og til jer kan jeg oplyse at et substantiv altså er et navneord.
Hvad er et navneord så? Et navneord er et ord for en ting, et objekt, et levende væsen osv.. Altså en hund, et hus eller en blomst. Man kan kende disse navneord ganske let, eftersom de alle har enten en eller et foran sig. Hvordan ved man om det er en eller et, der skal foran substantivet? Det er der desværre ingen regler der fortæller noget om - det er blot noget man ved.
HVORDAN BØJER MAN ET SUBSTANTIV?
Mange ved at et hus bliver til huset. De fleste har lært, at enheden (en/et) som førhen stod foran ordet, nu er sat bagpå. Man siger altså ikke et huset, men kun huset da et "rykkes".
Ligesom med et, bliver en en-substantivbøjning også rykket over: en bold, bolden.
Den bøjning vi lige har gennemgået hedder singularis (ental). Og det var fra en ubestemt til en bestemt form. Hvordan kan vi vide hvad der er ubestemt og hvad der er bestemt? Det er simpelt:
"Vi vil have en hund!" råber børnene. De vil have en hund. Hvilken hund? Er der en HELT bestemt hund de vil have? Nej, de vil bare have en hund. Det er altså et ubestemt ord.
"Vi vil have hunden!" råber børnene. Det er dén hund de vil have. Ikke en anden, men den som de står og ser på. Dette er den bestemte form.
En hund / et hus - ubestemt form.
Hunden / huset - bestemt form.
Men de kan bøjes flere gange. De kan nemlig også bøjes i pluralis (flertal). De fleste har lært at sætte "flere" og "alle" foran ordene, samt endelserne -e og -ene bag ordets grundform. Men hvad er grundformen? Grundformen er ordets singularisubestemte form. Altså en hund eller et hus. Her er hund og hus grundformer.
Skal ordene da bøjes i pluralis, skal det foregå således:
(Flere) hunde - (Alle) hundene
(Flere) huse - (Alle) husene
Her er den første ubestemt form og den sidste bestemt. Hvordan husker du dette? På samme måde som før.
Vi kan nu sætte det vi har lært op i et skema:
ENTAL (Singularis) -- FLERTAL (Pluralis)
Ubestemt - bestemt -- Ubestemt - bestemt
En hund - hunden -- (flere) hunde - (alle) hundene
ENTAL (Singularis) -- FLERTAL (Pluralis)
Ubestemt - bestemt -- Ubestemt - bestemt
Et hus - huset -- (flere) huse - (alle) husene
Vi bor desværre ikke i en verden, hvor stave- og andre grammatikfejl er til at undgå - faktisk vil du se færere fejl inden for skolen end i omverdenen. Journalister, buktiksekspedienter, bagere og alle de andre danskere, som tumler rundt derude.
Jeg vil i en ny guide-serie lære jer lidt om nogle af de fejl, som vi ser oftest på rollespilsider. I denne udgave vil vi se på substantiver.
HVAD ER ET SUBSTANTIV?
Det er jo det første spørgsmål - nogle af jer husker det nok fra folkeskolen. Andre (deriblandt jeg selv) husker ikke disse latinske navne, og til jer kan jeg oplyse at et substantiv altså er et navneord.
Hvad er et navneord så? Et navneord er et ord for en ting, et objekt, et levende væsen osv.. Altså en hund, et hus eller en blomst. Man kan kende disse navneord ganske let, eftersom de alle har enten en eller et foran sig. Hvordan ved man om det er en eller et, der skal foran substantivet? Det er der desværre ingen regler der fortæller noget om - det er blot noget man ved.
HVORDAN BØJER MAN ET SUBSTANTIV?
Mange ved at et hus bliver til huset. De fleste har lært, at enheden (en/et) som førhen stod foran ordet, nu er sat bagpå. Man siger altså ikke et huset, men kun huset da et "rykkes".
Ligesom med et, bliver en en-substantivbøjning også rykket over: en bold, bolden.
Den bøjning vi lige har gennemgået hedder singularis (ental). Og det var fra en ubestemt til en bestemt form. Hvordan kan vi vide hvad der er ubestemt og hvad der er bestemt? Det er simpelt:
"Vi vil have en hund!" råber børnene. De vil have en hund. Hvilken hund? Er der en HELT bestemt hund de vil have? Nej, de vil bare have en hund. Det er altså et ubestemt ord.
"Vi vil have hunden!" råber børnene. Det er dén hund de vil have. Ikke en anden, men den som de står og ser på. Dette er den bestemte form.
En hund / et hus - ubestemt form.
Hunden / huset - bestemt form.
Men de kan bøjes flere gange. De kan nemlig også bøjes i pluralis (flertal). De fleste har lært at sætte "flere" og "alle" foran ordene, samt endelserne -e og -ene bag ordets grundform. Men hvad er grundformen? Grundformen er ordets singularisubestemte form. Altså en hund eller et hus. Her er hund og hus grundformer.
Skal ordene da bøjes i pluralis, skal det foregå således:
(Flere) hunde - (Alle) hundene
(Flere) huse - (Alle) husene
Her er den første ubestemt form og den sidste bestemt. Hvordan husker du dette? På samme måde som før.
Vi kan nu sætte det vi har lært op i et skema:
ENTAL (Singularis) -- FLERTAL (Pluralis)
Ubestemt - bestemt -- Ubestemt - bestemt
En hund - hunden -- (flere) hunde - (alle) hundene
ENTAL (Singularis) -- FLERTAL (Pluralis)
Ubestemt - bestemt -- Ubestemt - bestemt
Et hus - huset -- (flere) huse - (alle) husene