Post by Dragonflower on Feb 22, 2012 3:15:37 GMT -5
Jeg har været kendt under navnet Dragonflower siden jeg for første gang stak næsen i mit første board. Navnet var en tilfældig idé fra min storebror, da jeg ikke selv kunne komme på noget og så har det ellers hængt ved. Siden blev det forkortet til Flow, der affødte The Flow. Nogle sider igennem tiden har insisteret på at man udelukkende identificere sig ved karakternavn, men den eneste af disse der har hængt ved, er Tamtam (affødt af Tenten, forklaring følger).
Præcist hvor længe jeg har boarded må guderne vide, men jeg husker tiden fra før boards kom på GratisTing/spil (7 år+). Derudover har jeg spillet Live rollespil (LARP) siden jeg var 9, og Pen & Paiper siden jeg var 12-ish. For at sætte det hele i en form for kontekst, kan jeg fortælle at jeg i skrivende stund er 20 år.
Som de fleste andre har jeg dog også haft mine pauser med varierende længde og grundlag, så alle de her tal siger i virkeligheden ikke særlig meget, gør de? Moving on…
Nu er der nogle der tænker ”Hey, kender jeg ikke dig fra…”. Det lette svar; Jo, det gør du nok! Men inden du spørger, kan du jo tjekke denne fine liste! Den indeholder alle de boards jeg kan huske jeg har været på mere end et par uger (og så i kronologisk rækkefølge! Næsten da):
Vellmore
HP side jeg længe har glemt navnet på
New Morrigan (v. 2)
Ruines of New Morrigan
Chiro
NarutoHome (samtlige versioner, inkarnationer og afkom, god help me. Tamtam stammer her fra)
Akademiet
Skjoldmø*
AfterSky
Fragransil (s?)
NyDag (v.2 tror jeg nok)
LandLightDark (LLD)
Udover overstående sider har jeg været på et utal af andre boards, bedre og værre, som jeg af uransagelige årsager ikke var så længe på, eller simpelthen bare har glemt hvad hed.
*Har desværre kun været på Skjoldmø kort (af to omgange), men synes den fortjener at komme på listen alligevel. Det er en side jeg utrolig gerne vil spille på, men jeg har desværre utrolig svært ved at holde fast i den, grundet sidens håndtering af ingame tid i forhold til at poste.
Nu hvor alt det er af vejen, fortsætter vi hastigt videre til…
Hvorfor jeg er her
Jeg fandt linket ved et tilfælde inde på Våbenskjold, efter at have sendt en kåd ny spiller til siden. Ved første øjekast slog siden her mig som en mere overskuelig version af Portalen, og indtil videre holder det indtryk stik.
I ved hvad jeg kaldes, hvor gammel jeg er og lidt om hvor jeg har begået mig på internettet. Men det siger ikke så meget om hvem jeg enlig er, eller hvad jeg laver.
Jeg er multimediedesigner, og beskæftiger mig derfor både med design, kommunikation, virksomhed og interaktion (webprogrammering). I mere specifikke termer arbejder jeg med photoshop, Maya, PHP, JavaScript, J-query, databaser og mySQL.
På siden her vil jeg dog mest agere rådgiver. Jeg hjælper hjertens gerne med at fejlfinde, læse ting igennem (indhold, ikke korrektur), forklare kode, og lignende.
Mere generelt er jeg en person med nogle rimelig stærke meninger som ikke altid får dem formuleret lige diplomatisk, og som er ret slem til at bære nag.
Herfra kan du nok kun blive positivt overrasket, og hvis der skulle være andet du vil vide, som ikke lige er blevet dækket, så spørg endelig!
Dragonflower out